SHOWBIZZ CONCERTS
GIMME – A Tribute to ABBA performing live
ABBAs musik · Arena

GIMME – A Tribute to ABBA

TBA
Om showet

En international hyldest til ABBAs fantastiske musik

Gør dig klar til en spektakulær koncertoplevelse, når GIMME – A Tribute to ABBA tager publikum med på en musikalsk rejse gennem nogle af pophistoriens største hits.

Glæd dig til Dancing Queen, Waterloo, Mamma Mia, Gimme! Gimme! Gimme! og mange flere udødelige klassikere – præsenteret live i en moderne og visuelt imponerende produktion.

GIMME – A Tribute to ABBA kombinerer den velkendte musik med en moderne sceneproduktion og lysdesign.

På scenen står et nøje udvalgt hold af stærke vokalister og musikere fra Skandinavien og England. Sammen skaber de fire frontfigurer og bandet en energifyldt liveoplevelse med respekt for de originale sange og det musikalske univers, som har gjort ABBA elsket over hele verden.

Bandet tæller erfarne engelske musikere med mange års erfaring fra internationale turnéer, festivaler og nogle af de førende produktioner inden for ABBA-tribute.

Skabt af mange års international erfaring

GIMME – A Tribute to ABBA er produceret og designet af Helene Hørlyck, der i 12 år var en del af det internationalt kendte ABBA-tribute-band Björn Again fra Australien.

Hun har turneret verden rundt og opbygget en omfattende erfaring med denne musik og dens sceneunivers. I 2019 blev hun inviteret tilbage til Björn Again i forbindelse med bandets optræden på Glastonbury Festivals legendariske Pyramid Stage foran et enormt publikum.

Helene har boet i England i 23 år og har gennem sin internationale karriere arbejdet på en lang række store turnéer og musikproduktioner, blandt andet som vokalcoach for internationale artister.

Nu samler hun erfaringerne fra et langt liv i musikbranchen med nogle af sine stærkeste internationale kolleger og nye skandinaviske talenter.

Resultatet er GIMME – A Tribute to ABBA. En levende, energisk og moderne hyldest til de sange, der gjorde ABBA til et af musikhistoriens største popbands.

Find platformstøvlerne frem, varm stemmen op og gør dig klar til en aften fyldt med hits.

GIMME – A Tribute to ABBA er mere end en koncert. Det er en hyldest til musikken, minderne og magien.

Bemærk: GIMME – A Tribute to ABBA er en uafhængig tributekoncert og har ingen forbindelse til ABBA. Koncerten er ikke tilknyttet, autoriseret, godkendt eller på nogen måde officielt forbundet med ABBA, gruppens medlemmer, selskaber, rettighedshavere eller samarbejdspartnere. Alle varemærker, sangtitler og navne tilhører deres respektive ejere og anvendes udelukkende beskrivende.

EN VISUEL OG MUSIKALSK TOTALOPLEVELSE

Publikum kan glæde sig til kostumer inspireret af æraens glam, et spektakulært og futuristisk lysdesign, stærk lydproduktion og sceniske overraskelser, der tilsammen skaber en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.

ET INTERNATIONALT HOLD I ABSOLUT TOPKLASSE

På scenen står et nøje udvalgt hold af stærke vokalister og musikere fra Skandinavien og England. Sammen skaber de fire frontfigurer og bandet en energifyldt liveoplevelse med respekt for de originale sange.

GIMME – A Tribute to ABBA poster
Billetter i salg

Turnédatoer

3 FEB
Wednesday
MCH Teatersalen
Herning, Denmark
Køb billet
4 FEB
Thursday
AKKC
Aalborg, Denmark
Køb billet
5 FEB
Friday
Tivolis Koncertsal
Copenhagen, Denmark
Køb billet
16 APR
Friday
ALSION
Sønderborg, Denmark
Køb billet
17 APR
Saturday
KulturCenter Skive
Skive, Denmark
Køb billet
18 APR
Sunday
ODEON
Odense, Denmark
Køb billet
Galleri

På scenen

Flere shows

Du kunne også kunne lide

Vil du have GIMME – A Tribute to ABBA på jeres scene?

Kom i kontakt